Hvad er Hotel Nygaard egentlig?
Hotel Nygaard er det perfekte sted at opleve Læsø, en lille ø i Danmark. Hotel Nygaard drives af Mads og Pernille Jonasson og tilbyder hyggelig indkvartering på den gamle købmandsgård med al den komfort, du har brug for til et fredeligt ophold. Vores mission er at give vores gæster en uovertruffen gæstfrihed og få dem til at føle sig hjemme under deres besøg. Vi stræber efter at være en mindeværdig del af hver enkelt gæsts rejse på Læsø ved at levere hjertevarm service, der går ud over forventningerne. Vores vision er at blive en af Skandinaviens foretrukne udflugtsdestinationer og tilbyde vores gæster uforglemmelige oplevelser, der bærer varige minder i mange år efter!
Hotel Nygaards bygninger og gårdsplads
Hotel Nygaard består af to bygninger: restauranten/køkken/selskabslokale/pejsestue og den anden bygning rummer de 18 hyggelige værelser. På gårdspladsen ser du to ældgamle storbladet lindetræer. Disse træer var startskuddet til at modvirke den skov- og træmangel, Læsø løb ind i for mange år siden, da træ var den primære varmekilde både til husstande, men også særligt til saltsyderiet. Vi har fået fortalt af en af Læsøs ildsjæle, desværre afdøde, Syde Poul, at vi her på Hotel Nygaard har tre af disse træer på vores grund, hvor der faktisk kun er omkring 10-13 træer i alt på Læsø. Det mentes i svunden tid, at disse træer ikke kunne vokse på Læsø, da træet har behov for læ, hvilket en flad ø som Læsø ikke burde kunne tilbyde. Men træet slog alle odds og voksede sig stort og flot og pryder nu vores gårdsplads.
Hotel Nygaards historie
Nygaard er bygget på det, der er kendt som strandvolden fra vikingetiden, og er en af de første gårde overhovedet på Læsø. Øen blev første gang beboet tilbage i 1158 af vikinger, og de var derfor de første mennesker på Læsø. Ved udgravning nede ved søen finder man spor af en gammel stald, som man mener er brugt som avlsbygning. Det var meningen, at bygningen skulle være et Boel, et lille gårdsæde til salt, til brug af bønderne. Biskoppen i Viborg ejede øen; han fik den af kongen Valdemar den Store, det siges, de var fætre. Saltskat skulle betales til biskoppen, for at bønderne måtte anvende Nygaard til formålet. Vandet omkring Læsø indeholder 2% salt, vandet omkring Rønnerne indeholder 12-13% salt, og derfor var det i særdeleshed profitabelt at syde salt og anvende Nygaard som salgssted og opbevaring. Selve Hotel Nygaard er en gammel købmandsgård. Dengang var der ikke køkken og hotelværelser som der er nu. Dengang var der kun den ene bygning, som blev brugt flittigt af læsøboerne; her kunne købes de gængse dagligvarer som mel, mælk og smør osv.
Hvordan Hotel Nygaard fik sit navn
Nygaard fik sit navn, da det på et tidspunkt – det er uvist hvornår præcis – brændte fuldstændig ned. Dengang var det populært at give gårde meget bogstavelige navne, og da det var en ny gård, kom den til at hedde Nygaard. I 1652 lukkede man for produktionen af salt på grund af skovløshed. Dem, der ejede Nygaard dengang, havde eget skib og sejlede derfor til Norge for at sælge korn, hvilket Læsø dengang var rig på. På den måde kunne bønderne på Nygaard opretholde profit. De bagte også brød og rugbrød på rug i en kæmpestor bageovn, og det formodes at dette blev gjort i det lokale, der i dag kaldes pejsestuen, da pejsen er bygget af meget gamle sten og derfor eventuelt kunne være levn fra den gamle ovn. Noget af brødet blev eftertørret, skåret i skiver og fik drysset en lille smule sukker på; disse kaldtes kavringer. Nygaard havde derfor daglige indtægter på salget i købmandsgården, og desuden kom sømændene tilbage med tømmer, som hele øen manglede.
Nygaards rolle i 1800-tallet
I 1800-tallet blev ejerne af Nygaard købmænd, sejlede med købmandsskib og fragtede varer rundt. Sømændene sejlede i indre farvande og hentede og bragte partier af dagligvarer.
Nygaard og Skoleinspektør Johan Harald Plesner
I 1865 kom Johan Harald Plesner til øen. Han kom fra Sjælland og fik embede på Hals skole og arbejdede der i 20 år, inden han rejste tilbage til fastlandet i 1885. Han nåede at gifte sig med en Læsø-pige og døde i 1916. Eftersom han var skolelærer og naturinteresseret, opdagede han, at der var mangel på træer på Læsø, da folket huggede nye træer op til varme efter at alle store træer allerede var fældet til selvsamme formål. Han ville lave nye skove. Han var vedholdende og lavede en planteforening på Læsø. Han fik besøg af herren Dallas, som startede det danske hedeselskab, ”plantning af skov og opbygning af hede”. De blev forgangsmænd for genopbygning af beplantning i Danmark. Nogle af gårdene syntes, det var spændende med frugttræer, plantager, enge og læbælter, særligt kvinderne gik forrest. Sitka skulle være område til læbælter osv. En dag var de samlet fra forskellige gårde og snakkede om træet storbladet lind. Plesner kendte det godt, for det voksede særligt i den sydlige del af landet. Dengang voksede det primært i Tyskland. De fleste sagde, at det ikke ville kunne gro nord for Limfjorden. De lavede et væddemål, og derfor blev det plantet. Ca. 10-12 gårde gik med på ideen om at få dette træ som gårdspladstræ. Det skulle være gårdspladstræ, da det skulle have læ til at gro, særligt i begyndelsen. Østergård, Nygaard, Tollergården, Klitgården og flere andre gårde plantede træet som gårdspladstræ, og mange ses den dag i dag. Udover det ældste træ fra dengang, er der nu fem på Nygaard.
Nygaard som landhotel
Senere kom Skoleinspektør Niels Frank og ville lave landhotel. Han startede i 1980 og søgte dengang om at lave Nygaard om til et hotel. Efter krigen blev de kæmpemæssige jordarealer nemlig solgt fra, så Nygaard ”kun” havde de små græsarealer og søen, som man kender det i dag.
Historien fortalt af Syde Poul
Denne historie er fortalt af Syde Poul og kan indeholde faktuelle “fejl”. Hans viden var unik og baseret på genfortællinger fra mange mennesker. Men vi syntes, historien er så fin, specifik og hyggelig, at vi ikke ville undgå at dele den med jer.